2/2025 Firenze

Udkast til politiske anbefalinger

Marts 2025

På vej mod et borgercharter for Europa: Hvordan mennesker, der forbinder sig på tværs af grænser, hjælper med at demokratisere krisehåndteringen på tværs af lande og regeringstyper, byer, regioner, lande, EU?

Procesanerkendelse:
Charteret anerkender demokratiets agonistiske eller konfliktfyldte natur, som afspejles i forsamlingens møder, hvor uenigheder kom til udtryk gennem de forskellige spændinger eller kompromiser, der opstod i den indledende diskussion. Forsamlingen faciliterede overvejelser om ti forskellige kompromiser, som er repræsenteret nedenfor. De foreløbige politiske anbefalinger nedenfor er resultatet af drøftelserne i små grupper af borgere under forsamlingen i Firenze baseret på resultaterne af forsamlingens møder i Athen og online. Grupperne bestod af 12 borgere, to facilitatorer, repræsentanter for civilsamfundet og observatører. Hver gruppe havde mulighed for at give direkte feedback på to andre gruppers politiske anbefalinger. 

Trade Off 1: Udøvende magt vs. borgernes magt

Anbefaling 1: Styrk autonome deliberative fællesskaber

1.1. Grundprincip: Europæiske beslutningstagere bør respektere og muliggøre meningsfulde input, rådgivning og handlingsorienterede løsninger fra autonome deliberative fællesskaber. Disse fællesskaber omfatter, men er ikke begrænset til: vedvarende energi-fællesskaber, bolig-, ungdoms-, ældre-, miljø- og feministiske civilsamfund. Det er fællesskaber, der samles for at levere fælles eller lokale tjenester, og som gennem deres fælles ledelse udvikler sig til deliberative fællesskaber. Men desværre har disse fællesskaber ofte ikke nok ressourcer, tid eller færdigheder til at maksimere deres indflydelse.

1.2. Nøgletiltag:

Styrk autonomien: Styrke disse samfunds uafhængighed og selvstyre.

Progressivt udvide og forbinde disse samfund: Gør det lettere at udvide deltagelsen i og på tværs af disse samfund.

Inkluder regeringsaktører over tid: Integrer en regeringsrepræsentant eller embedsmand i samfundets diskussioner, når samfundet er klar, og sørg for, at denne repræsentant ikke dominerer diskussionen, men fungerer som forbindelsesled og informationsressource.

Anbefaling 2: Modvirk ekstremisme ved at mobilisere kollektiv intelligens

2.1. Kerneprincip: Det europæiske debatrum i og mellem vores lande bør primært udformes og forvaltes med henblik på at modvirke ekstremister, ikke kun gennem regler, der kontrollerer eller forbyder visse typer af ytringer, men i højere grad gennem crowdsourcing af efterretninger. Humor og ungdomskultur er nøglen her. Dette omfatter velrenommerede og uafhængige onlineplatforme (såsom "Demagog" i Tjekkiet) til at bekæmpe misinformation og offentligt reducere indflydelsen fra karismatiske løgnere og ineffektive regeringer. Men hvordan implementerer vi det i praksis? Det er lettere sagt end gjort.

2.2. Nøgletiltag:

• Synergier med uafhængige platforme: Fremme samarbejde med velrenommerede uafhængige platforme (f.eks. Demagogues i Tjekkiet).
• Tjeklister og standarder: Udvikl og brug tjeklister over positive og negative handlinger og adfærd med fokus på områder som korruption og manipulation.
• Overvågning af månedlige borgermøder: Gennemfør regelmæssige offentlige debatter i månedlige borgerforsamlinger, der debatterer på grundlag af disse velrenommerede platforme, og udpeg borgerforsamlingen til at føre tilsyn med platformens forvaltning, herunder gennemsigtig udvælgelse og midlertidige mandater til platformsadministratorer.
• Udbredelse af verificeret information: Uafhængige organisationer bør have ressourcer til at fremme udbredelsen af troværdige og verificerbare fakta.
• Platformforvaltning og faktatjek: Udforsk crowdfunding-modeller til at støtte platformen, og sørg for fuld gennemsigtighed i faktatjekprocesserne.
• Uafhængighed: Oprethold platformens uafhængighed af ekstern indflydelse.

Anbefaling 3: Giv borgerne mulighed for kriseberedskab

3.1. Kerneprincip: Borgerne bør på troværdig vis sættes i stand til effektivt at engagere sig i samfundslivet i alle faser, fra rutinemæssig forvaltning til kriseberedskab, uden at vente på, at krisen bliver akut.

3.2. Nøgletiltag:

• En kontinuerlig borgerinfrastruktur bør designes til at blive aktiveret i krisetider.
• Målrettet borgeruddannelse: Implementer forbedrede og målrettede borger- og gratisuddannelsesprogrammer, herunder brug af "lærerstuderende".
• Tillidstræning: Tilbyd træning med fokus på at opbygge borgernes tillid til at deltage i samfundslivet.
• Uformel deltagelsespligt: Indfør en uformel pligt til at deltage i borgerforsamlinger i lighed med juryarbejde, som erstatter et obligatorisk krav om at stemme, men med en blød forpligtelse til at deltage og med kompensation.
• Borgerplatforme: Etabler og støt borgerdrevne platforme for engagement og samarbejde, især i krisetider
• Forbedrede offentlige høringer: Styrk og udvid de offentlige høringsprocesser, som blot kan baseres på eksisterende e-mail- eller sociale medielister
• "Handl, hvor du ved bedst": Ekspertinddragelse af borgere: Inddrag borgere på områder, hvor de besidder relevant ekspertise.

Trade-Off 2: Borgernes involvering i umiddelbar kriserespons vs. langsigtet planlægning

Anbefaling 1: Forbedre personlige rum til at forbedre deliberative færdigheder

1.1 Kerneprincipper: Borgerne skal have adgang til rum og uddannelse for at opnå deliberative færdigheder, der øger deres engagement i lokal beslutningstagning (især for dem, der har direkte indflydelse på deres liv), hvilket i sidste ende vil føre til social samhørighed.

1.2. Nøgletiltag

• Regelmæssige lokale dialoger
• Skoler bør inkludere læseplaner om (europæisk) deliberation.
• Regelmæssige rum for læring af deliberative færdigheder (ideelt set hvert 1-5 år)

Deliberative færdigheder: Kommunikation

Empatisk lytning (aktiv lytning)

Emotionel forståelse

Retningslinjer

Respekt for forskelle

Problemløsning og løsningsorienteret

Proaktiv og respektfuld spørgen

Deliberative færdigheder: Information

Faktatjek og research

Forberedelse gennem værktøjssæt og træning

Udveksling af bedste praksis

Inddragelse af nabolaget

Deliberative færdigheder: Empowerment

Inkluderende beslutningstagning

Ansvarlighed over for unge

Dialoger efterfulgt af handling

Tilhørsforhold og kollektiv handling

Politisk uddannelse

Ressourceplanlægning og investeringer i lokale økonomier

Skalering og tilslutning af kollektiv intelligens

1.3. Potentielle udfordringer

• Engagere folk på lang sigt
• Vurdere den passende institutionelle støtte.
• Adgang til ressourcer (kræver mere systematisk finansiering).
• Borgere skal have adgang til disse rum og uddannelse.

Trade-Off 3: Tillid til ledere vs. ansvarlighed

Anbefaling 1: Borgermøder skal institutionaliseres på lokalt, nationalt og europæisk plan og organiseres af Europa-Kommissionen eller Europa-Parlamentet.

1.1 Kerneprincipper: Hvis borgermøder institutionaliseres, vil tilliden og ansvarligheden øges. Det vil øge borgernes tillid til politikerne. Borgerforsamlingen vil være en win-win for politiske beslutningstagere og lokale myndigheder.

1.2. Nøgletiltag

• Borgerforsamlingen skal institutionaliseres på lokalt, nationalt og europæisk niveau, organiseret af Europa-Kommissionen eller Europa-Parlamentet.
• Sammensætning: Bør omfatte mindst 20 medlemmer.
• Forsamlingen skal omfatte ambassadører fra andre forsamlinger
• Forsamlingen skal organiseres ved sortiktion under hensyntagen til repræsentation.

1.3. Potentielle udfordringer

• Udfordring at finde fælles lokale emner at drøfte
• Udfordring at håndtere mangfoldighed af meninger og interesser (f.eks. inden for turisme, klima, migration)
• Uvilje hos politiske aktører til at vedtage løsninger
• Finansiering
• Borgernes deltagelse
• Transparens i processen

Forslag til at garantere:

Evaluering af politik

Transparent proces

Evaluering af borgere

Overvågende institutioner

Trade-off 4: Direkte vs. deliberativt demokrati

Trade-off 5: Direkte vs. deliberativt demokratiTrade-off 6: Direkte vs. deliberativt demokrati. Deliberativt demokrati

FØR KRISEN

Anbefaling 1: Relevante myndigheder skal give borgerne færdigheder, rum og processer til at være aktive borgere på en mere almindelig og regelmæssig basis (f.eks. deltagerbaseret budgetlægning)

Anbefaling 2: Relevante myndigheder skal bruge deliberative processer til at inddrage borgerne i udarbejdelsen af protokoller/strategier og i beslutninger om, hvordan de skal håndtere afvejninger af rettigheder og svære valg

Anbefaling 3: Relevante interessenter skal bruge direkte inddragelsesmetoder (folkeafstemning, onlinehøring, opkald) til at vælge mellem forskellige protokoller/strategier.

Under krisen

Anbefaling 4: Den udøvende myndighed skal sikre delt ansvar mellem alle aktører for at garantere kontrol og balance

Efter krisen

Anbefaling 5: Relevante myndigheder skal evaluere effektiviteten af borgerforsamlingen.

1.1. Kerneprincipper

• ingen om os uden os!

1.2. Nøgletiltag

• Onlineværktøjer/teknologi kan hjælpe med at reducere omkostninger og fremskynde implementeringstiden (Relevant på tværs af anbefalinger)
• Netværk af koordinatorer til at organisere og derefter skalere debatter (Relevant på tværs af anbefalinger)
• Borgere som "vagthunde" bør engagere sig med institutioner i blandede formater for at sikre overholdelse af processen. (Anbefaling 4)
• Evaluering af protokollerne med borgerne og forening af polariserende synspunkter og levede erfaringer med krise. (Anbefaling 5)

Generel aktørinvolvering

• Borgere: Grib de muligheder, der tilbydes dem
• Politikere: Tag det første skridt: uddelegér magt, lyt og følg op
• Eksperter: Kriterier for at informere borgerne: upartisk (ingen interessekonflikt), åben for nye ideer, mangfoldighed.

Afvejning 5: Digitale værktøjer vs. menneskecentreret tilgang

Anbefaling 1: Demokratisering af EU's AI-kontor

1.1 Hovedprincip: EU's AI-kontor bør ikke udelukkende være et ekspertdrevet organ, men skal integrere civilsamfundsorganisationer (CSO'er), borgerrepræsentanter og regionale stemmer i sin styring. Dette sikrer, at AI-regulering og -anvendelse er i overensstemmelse med EU's værdier om demokrati, inklusion og gennemsigtighed.

1.2 Nøgletiltag

• Evaluer AI-kontoret: Vurder dets nuværende struktur, mandat og effektivitet i forhold til at inddrage offentlige bekymringer og forskelligartet ekspertise.
• Revamp the Expert Group: Udvid deltagelsen til at omfatte civilsamfundsorganisationer, borgerrepræsentanter og regionale eksperter for at undgå teknokratisk dominans.
• Etablér regelmæssige ekspertgrupper og undergrupper: Udvikl en struktureret proces, hvor tematiske og regionale undergrupper mødes regelmæssigt for at sikre løbende dialog og lydhørhed. En flowchart-model bør styre beslutningstagningen.

1.3. Potentielle udfordringer

• Regionalt fokus: At sikre, at AI-politikker ikke udelukkende formes af centraliserede institutioner, men afspejler lokale og regionale perspektiver.
• Finansieringsbegrænsninger: Graden af inddragelse og deltagelse afhænger af den tilgængelige finansiering. Der er brug for en deltagelsesstruktur med mange ressourcer.
• Diversitet og symbolisme: Ægte repræsentation skal gå ud over symbolsk inklusion og sikre, at marginaliserede stemmer former politikken.
• Mangel på meningsfuld dialog: Høringer skal være mere end formaliteter; mekanismerne skal garantere, at borgernes input fører til brugbare politiske ændringer.

Generel aktørinvolvering (brug eksisterende systemer)

• Ansvarshavere:

Europa-Kommissionens vicepræsident for teknologi

AI-kontorets ledelse

Medlemmer af ekspertgruppen

Repræsentanter fra nabolagsplatforme og regionale AI-etikgrupper

• Kompromiser

Udnyt eksisterende strukturer: Udnyt etablerede organer som Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) og de europæiske borgerpaneler til at integrere deliberativ deltagelse i AI-kontorets arbejde.

Begrænsning af den rådgivende rolle: Selvom ekspert- og borgergrupperne måske ikke har direkte beslutningskompetence, bør de have struktureret indflydelse på politiske anbefalinger.

• Synergier

Styrkelse af inklusivitet: AI-styring, der inkluderer forskellige stemmer, er i overensstemmelse med demokratiske principper og sikrer, at teknologien tjener almenvellet.

Forbedrer dialogen: En velstruktureret deltagelsesmodel kan skabe et dybere engagement mellem beslutningstagere, teknologer og borgere.

Håndhævelse af EU's værdier i teknologipolitikken: Indarbejdelse af deliberativt demokrati i AI-styring sikrer, at etiske overvejelser forbliver kernen i den digitale transformation.

Anbefaling 2: Forsøg med nabolagsmøder for personligt og digitalt engagement

2.1 Hovedprincip: Støt nabolagsmøder, der kombinerer personlige og digitale værktøjer for at forbedre borgernes engagement og krisestyring. Disse forsamlinger har til formål at fremme tillid til lokalsamfundet, tilhørsforhold og effektiv krisekoordinering. Resultater: a) Styrkede bånd og engagement i lokalsamfundet, b) Hurtigere, koordinerede reaktioner på kriser, c) Styrkede borgere i lokal beslutningstagning og krisestyring.

2.2 Nøglehandlinger:

• Etablér nabolagsmøder: Lokale platforme, hvor beboere kan diskutere problemer og samarbejde om løsninger.

Dannelse af arbejdsgrupper til at overføre diskussioner til en digital platform for bredere tilgængelighed.

• Udvikling af en digital krisestyringsplatform:

Et værktøj til realtidskommunikation, ressourcedeling og koordinering under kriser.

Tilpas til demokratiske strukturer som Democratic Odyssey for at opnå skalerbarhed.

• Opret en europæisk borgerskole:

Træn borgerne i deliberative færdigheder, krisestyring og digital dannelse.

Samarbejd med kommuner og Erasmus Student Network om mangfoldig repræsentation.

• Sørg for mangfoldighed og inklusion:

Gør forsamlinger og platforme tilgængelige for alle, herunder marginaliserede grupper og ikke-borgere.

Sikre finansiering og fokus på handlingsrettede løsninger:

Søg finansiering fra EU's AI-kontor og andre kilder til bæredygtighed.

Prioriter resultater, der fører til håndgribelige, samfundsdrevne handlinger.

2.3. Potentielle udfordringer

• At sikre inklusion af marginaliserede grupper.
• At sikre bæredygtig finansiering.
• At undgå symbolpolitik og fokusere på handlingsorienterede løsninger.

Afvejning 6: At stole på centraliseret ledelse i Bruxelles vs. transnationalt demokrati. Transnationalt demokrati

Anbefaling 1: At sikre centraliseret koordinering kan sikre effektivitet, en systemisk respons og europæisk enhed i verden, men håndtering af kriser kræver involvering af alle på tværs af territoriet og en adaptiv respons i henhold til lokale kontekster.

1.1 Kerneprincip: Håndtering af kriser kræver, at der findes former for demokratisk koordinering, som giver alle mulighed for at blive hørt og handle for at forme den overordnede reaktion, samtidig med at de kan handle i deres kontekst, i deres organisationer, på lokalt eller personligt plan.

1.2 Nøgletiltag:

• Særlig lov for underskriftsindsamlinger i hele Europa, som kan indgives til en europæisk folkeforsamling. Hvis forsamlingen støtter underskriftsindsamlingen, skal EU handle. Det er en form for direkte demokrati, hvor ikke kun borgere, men også indbyggere skal kunne deltage, og foreninger og lokale institutioner skal også kunne iværksætte underskriftsindsamlinger. For at det kan fungere, skal der være støtte til ældre og folk uden adgang til teknologi og en bred offentlig informationskampagne på tværs af alle medier.
• Giv europæisk statsborgerskab direkte til migranter, på betingelse af at de respekterer EU's værdier, for at fremme deres politiske og sociale deltagelse. I et Europa, der står over for demografisk tilbagegang og har forladte landsbyer, kvarterer og ubrugte bygninger, bør der vedtages et system for Europa, der koordinerer at finde steder at bo og arbejde for migranter på tværs af alle medlemsstater, og foreninger, sprogskoler og mange andre sociale aktører bør inddrages i at få dette til at fungere.
• System med europæiske borgerforsamlinger: Vi har brug for forsamlinger i alle medlemslande, der skaber et system med en permanent europæisk forsamling. Emner kan foreslås af lokale forsamlinger til den europæiske koordination, som beslutter dagsordenen. I mange af vores lande forsvinder alle de offentlige rum for politisk diskussion, og ved at oprette forsamlinger kan der skabes nye rum. I den europæiske forsamling bør folk vælges i forhold til landets befolkning, og delegerede fra lokale forsamlinger bør deltage. Det første krav fra alle forsamlinger i Europa bør være, at de anerkendes som legitime politiske institutioner, og EU bør tage skridt til at anerkende dem.

1.3 Forventede resultater:

• Stærkere bånd og engagement i lokalsamfundet.
• Hurtigere, koordinerede reaktioner på kriser.
• Myndiggjorte borgere i lokal beslutningstagning og krisestyring.

Afvejning 7: Kollektiv sikkerhed vs. individuel frihed

Anbefaling 1: Vi skal have et mere deltagende, deliberativt demokrati for borgerne mellem valgene.

1.1 Kerneprincip: De europæiske værdier skal være i centrum for alt, hvad vi gør. Den Europæiske Union bør i højere grad være en politisk union (indtil videre kun en økonomisk union), en transnational institution. Valg er ikke alfa-omega. Vi har brug for demokrati af den "græske slags".

Anbefaling 2: Europa skal lancere en permanent kriseborgerforsamling (til krisebeslutningstagning / til sikkerhedsudfordringer)

1.1 Hovedprincip: Borgerforsamlinger skal være et organ for regulering og ansvarlighed, inklusion og mangfoldighed. Under en krise er der behov for øget ansvarlighed for regeringer; det bliver sværere at holde en regering ansvarlig.

1.2. Nøgletiltag

• Sammensætning:

For byer fra 20000 til 100000 indbyggere bør der være 20 personer

For byer over 100000 bør der være 100 personer

• Obligatorisk træning for udvalgte deltagere

1.3. Potentielle udfordringer

• Mister forbindelsen/linket til den bredere befolkning
• Sproglig adgang: Derfor er vi nødt til at udvikle en platform på forskellige sprog, mangfoldighed som en chance, men også en potentiel forhindring på grund af forskellige sprog.
• Forsamlingen skal ikke kun være rådgivende, men også have en regulerende og ansvarliggørende funktion
• Forsamlingen skal være uafhængig snarere end regeringsorganiseret - men regeringen skal lytte.
• Mandat skal komme fra EU-niveau / eller nedefra fra lokale regeringer, der tilslutter sig

Anbefaling 3: Europa skal lancere en europæisk borgeralliance for transnational kriseindsats

Anbefaling 4: Europa skal bruge participatorisk budgettering på EU-niveau i krisetider

Nøglehandlinger:

• Dette udvalg kunne være inden for den permanente forsamling på EU-niveau.

Trade-off 8: Lokalisme vs. translokalisme

Anbefaling 1: Europa skal byde migranter velkommen under krisen

1.2. Nøgletiltag

• Velkomstkomitéer, hvor borgerne er involveret

Inklusive sprogudveksling

Arbejde langsigtet

Fremme kulturel udveksling

Også arbejde med ambassadører i afrejselandene

• Bevidsthedskampagner Kommunikation
• Samarbejde mellem borgere og mellem andre myndighedsniveauer (bedste praksis)
• Kulturelle fejringer af lokale og andre kulturer og sprog
• Kriseberedskab (tilpas hele tiden for at sikre effektivitet og støtte)
• Bottom Up-princippet: Folk (ikke kun borgere) og folk fra andre lande giver feedback på politik på alle niveauer, herunder digitale politikker fra nabolag til EU-skala
• Borgere skal forpligte myndigheder til at implementere eksisterende anbefalinger

Afvejning 9: Inklusion vs. effektivitet i beslutningstagning

FØR KRISEN

Anbefaling 1: Når der er sandsynlighed for oversvømmelse, skal den repræsentative myndighed oprette et (kompenseret) FOLKEPANEL, hvor de skal præsentere og diskutere forebyggelse, roller, penge, protokoller med en gruppe eksperter, som vil producere beslutninger på et tilgængeligt sprog.

Anbefaling 2: De lokale myndigheder informerer borgerne i god tid (på et tilgængeligt sprog) (informeret af eksperter før og efter deres beslutning).

UNDER KRISEN

Anbefaling 3: Borgerpanelet overvåger, om planen bliver implementeret. Borgerpanelet informerer borgerne om regeringens handlinger

Afvejning 10: Gennemsigtighed vs. kompleksitet

Anbefaling 1: Regeringer skal forpligte sig til fuld gennemsigtighed

1.1. Kerneprincipper:

• Borgere bør deltage aktivt i samfundslivet ved at fremme åben, ikke-voldelig kommunikation og diskutere samfundsspørgsmål ved at lytte til og tage sig af andre og dele analyser
• For at genopbygge tilliden skal de kræve gennemsigtighed og holde institutioner ansvarlige for at sikre, at information altid er tilgængelig, fordi det er op til borgerne at afgøre, om det er komplekst eller ej, og ingen myndighed bør bruge kompleksitet som en undskyldning for at tilbageholde den.
• Bedste forventning: Stem på den regering, der vil bekymre sig!
• Borgerne bør modstå fristelsen til enkelhed og omfavne kompleksitet

1.2. Nøgletiltag

• Regeringer skal regelmæssigt offentliggøre detaljerede rapporter om politiske resultater, ressourceallokering, forebyggelse af korruption og genoprettelse af offentlighedens tillid.

Anbefaling 2: Regeringer skal tilbyde krisestyringstræning, så folk er forberedt på at tilpasse sig og reagere på fremtidige kriser, både når det gælder omsorg for dem selv og for andre.

1.1 Kerneprincipper

• Borgere bør støttes i at forbedre og forstå kompleksitet
• Regeringer bør afvise at fremme enkelhed
• Tilpasningspolitikker bør forudses, da alle kriser har indflydelse på arbejdspladser

Fortsættelse af processen

Disse udkast til anbefalinger vil blive taget videre til et online forsamlingsmoment i Democratic Odyssey, og derefter til en feedback-session med politiske aktører, før de færdiggøres på forsamlingen i Wien i maj 2025.